“Far til fire i byen” er en dansk familiefilm fra 1956 og er den fjerde film i “Far til fire”-serien. Det er den første far til fire film der bliver lavet i farver, hvilket på daværende tidspunkt var ret vildt.
Resumé og handling
I denne Far til fire film følger vi familien fra den sidste dag i sommerferien, hvor de er i Tivoli, til de danser galde om juletræet juleaften.
Det er Lille Pers første skoleår og en stor del af filmen er centreret omkring det der sker på skolen, og de mange udfordringer børnene støder med, men altid løser igen.
Der bliver fanget tyveknægte, faren kommer i fare for at miste sit arbejde, og Søs har problemer med mændende i hendes liv. Det er som altid en glad film med mange små historier og det hele ender lykkeligt.
Roller og medvirkende i Far til fire i byen
Herunder er en liste over de mest fremtrædende medvirkende i Far til fire i byen, men der er mange andre skuespillere med, som har mindre biroller.
- Karl Stegger som Far
- Birgitte Price som Søs
- Otto Møller Jensen som Ole
- Rudi Hansen som Mie
- Ole Neumann som Lille Per
- Peter Malberg som Onkel Anders
- Ib Mossin som Peter Mortensen
- Ebbe Langberg som Erik Holm (arkitektstuderende)
- Agnes Rehni som Fru Agnes Sejersen
- Einar Juhl som Rektor
- Holger Juul Hansen som Geografilærer
- Kirsten Passer som Ludvigsen (lærerinde I første klasse)
Hvor er Far til fire i byen optaget?
Far til fire I byen er primært optaget på få lokationer i Lyngby, hvor familiens hjem er et rækkehus på Blomstervænget og børnenes skole er Engelsborgskolen.
Dele af filmen foregår også andre steder, blandt andet starter filmen med at de er i Tivoli på den sidste dag i sommerferien.
Hvornår foregår Far til fire i byen?
Far til fire filmene er optaget og lavet som om de foregår i samtiden. Far til fire i byen er udgivet i 1956, og afspejler derfor også sådan som tiden var i 1950’erne.
Dog gør de det med den undtagelse at filmen handler om en far der er alene med fire børn, hvilket nok ikke har været det mest almindelige på dene tid.